Af Henrik Bjørn

80 år før Columbus tog en kinesisk admiral ud på syv store rejser, der førte dem helt til Østafrika og øgede kinesernes indflydelse i et uhørt omfang, hvor europæerne endnu ikke var påbegyndte deres maritime opdagelsesrejser. Men hvorfor var det ikke Kina i stedet for Europa, der blev den store kolonimagt?

I de tidligere år af Ming-dynastiet lancerede Kina en af historiens mest bemærkelsesværdige og mystiske flådebedrifter. I perioden 1405 til 1433 foretog den kinesiske muslim, eunuk og admiral Zheng He syv store ekspeditioner.

Han og hans kæmpeflåde besøgte 30 lande, kinesiske samfund i Sydøstasien, Taiwan, handelscentre i Indien, øer i det indiske ocean og kom via den arabiske halvø hele vejen til Østafrika. Han tilbagelagde en afstand på 34.500 sømil eller 64.000 km på de første seks rejser alene.

Zheng He sejler ud med en flåde med datidens bedste teknologi på et tidspunkt hvor de europæiske opdagelsesrejsende endnu ikke var begyndt. Den kinesiske flåde var langt foran andre på det tidspunkt: i størrelse, sofistikation og antallet af skibe. Flåderne var meget større end den Spanske Armada, der først ville blive udviklet 150 år senere.

Nok var Zheng He en opdagelsesrejsende, men handelsruten mellem Kina og den arabiske halvø havde været besejlet af kineserne siden Han-dynastiet (206 f.Kr. til år 220). Det der gjorde rejserne så spektakulære var deres størrelse samt motivet. Man skulle tro, at det drejede sig om militær ekspansion, men det gjorde det ikke.

Zheng Hes flåde og skibe var enorme for deres tid. Hans første ekspedition (1405-1407) bestod af 63 skatteskibe og 255 støtteskibe med en samlet bemanding på 27.800 mand. De største skatteskibe havde ni master, var 137 meter lange, 55 meter brede, hver med en tonnage på 10 gange Columbus Santa Maria. De efterfølgende ekspeditioner var ligeledes enorme.

Historikere diskutere endnu i dag, hvad formålet med disse skatterejser egentlig var. 

En af teorierne er at Yongle-kejseren i 1405 sender Zheng He afsted med den første flåde på en kæmpe manhunt for at fange hans nevø den flygtede Jianwen-kejser. En anden teori er, at formålet med Yongle-kejserens skatteflåde var diplomatisk. Kineserne ønskede at resten af verden skulle forstå Kinas overlegenhed, magt og prestige.

Hver gang flåden foretog et stop og gik i land, fortalte Zheng He de ledere han mødte om den kinesiske kejsers storslåethed. 

Han skænkede overdådige gaver til dem og inviterede dem eller deres udsendinge til at rejse til Kina. Skibene bragte repræsentanter for 30 lande med tilbage til Kina for at møde kejseren. Zheng Hes gaver bestod af kostbare varer som guld, sølv, porcelæn og silke mens de modtagne gaver mere var eksotiske ting som strudse, zebraer, giraffer og elfenben. Værdien af de givne gaver oversteg værdien af de modtagne gaver.

Blandt kuriositeterne er en kælegiraf som sultanen af Bengalen havde modtaget fra Somalien, der blev givet videre til Zheng He under hans fjerde ekspedition og overbragt til Yongle-kejseren i 1415. Giraffen blev opfattet som fabeldyret qilin og set som bevis på at Kejseren havde himlens mandat.

Man kan sige at Zheng He skabte favorable vilkår for kinesiske købmænd gennem en tidlig brug af kinesisk ”soft power”. Zheng He byggede både moskeer og udbredte tilbedelsen af den kinesiske havgudinde Mazu, hvor han kom frem. Zheng He udbyggede relationerne mellem Kina og de islamiske lande. Han nåede aldrig til Mekka, men sendte delegationer dertil under ekspeditionerne.

Men der var ikke udelukkende tale om ”soft power”. Zheng He brugte også militær magt undervejs. Man kan nævne jagten efter Jianwen-kejseren; nedkæmpningen af den kinesiske pirat Chen Zuyi, der blev fanget og senere henrettet; på Ceylon deltog Zheng Hes tropper i en landkrig, hvor en Ceylon konge blev bragt med til Kina for at sige personligt undskyld til kejseren; samt at Zheng He brugte afskrækkende militærmagt når han var truet i Arabien og Østafrika. Så på trods af, at det ikke handlede om at opbygge et imperium havde ekspeditionerne, der mest forsøgte at anvende diplomati dog i nogen grad bygget på magtanvendelse.

Ekspeditionerne stoppede pludseligt i 1433, samtidigt med at Kina oplevede mongolske trusler mod sin nordlige grænse. Omkring 1433 dør Zheng He og i 1435 dør Xuande-kejseren, under hvem den syvende og sidste ekspedition havde fundet sted. 

Den næste kejser efter Xuande-kejseren beordrede flåden demonteret. Ekspeditionerne blev aldrig genoptaget. Så helt frivilligt holdt kineserne op med maritim udforskning netop som vesten begyndte på sin.

Hvorfor sluttede ekspeditionerne? Der er mindst tre forklaringer. For det første fordi de var et brud med Ming-dynastiets grundlægger Hongwu-kejserens ønsker og et brud med den konfucianske filosofi om brug af ritualer (li) og de gode eksempel i modsætning til magt, lov (fa) og straf. Af denne grund ødelagde de efterfølgende Ming-kejsere de fleste optegnelser fra ekspeditionerne. For det andet var der de enorme omkostninger med at bygge den Forbudte By og flytningen af kejserbyen fra Nanjing til Beijing og for det tredje var der de øgede trusler fra mongolerne mod nord.

Zheng Hes ekspeditioner er aldrig blevet glemt og i den kinesiske verden erindrer man fortsat med stolthed ham gennem tilegnelse af templer og gennem navngivning af skibe og endda rumskibe.

ZHENG HE

Zheng He var en kinesisk admiral og diplomat, der levede under Ming-dynastiet. Han er kendt for sine omfattende maritime rejser, som var nogle af de mest betydningsfulde i verdenshistorien. Zheng He blev født i 1371 i Yunnan, Kina og døde omkring 1433. Zheng He er berømt for at være Admiral for Skatteflåden. En række af syv ekspeditioner fandt sted mellem 1405 og 1433. Disse rejser havde til formål at etablere kinesisk dominans og skabe diplomatiske forbindelser.

HENRIK BJØRN

Henrik Bjørn har over fire årtier og 144 rejser til og rundt om i Kina besøgt hovedparten af landets provinser. Henrik har boet i Kina i 14 år, taler kinesisk og er kinesisk gift. Han er uddannet mag. art i etnografi og socialantropologi med fokus på Kina og har bl.a. udført langvarigt etnografisk feltarbejde blandt det kinesiske Dong-mindretal i den sydvestkinesiske Guangxi provins.

⏫ tilbage til Artikler