
HENRIK BJØRN / 熊亨利
Antropolog, mag.art. – kender af Kina og Sydøstasien – foredragsholder
Uddannelse: Mag.art. etnografi og socialantropologi – Exam.art Østasien Områdestudium – kinesiske sprogstudier
Siden 2019: Selvstændig med firmaet HB China Consult. Rådgiver om kinesiske forhold samt holder foredrag om Kina, Vietnam og Taiwan. Desuden rejseleder på rundrejser for danskere til Kina, Vietnam, Japan, Campanien, Apullien, Sicilien, Laos og Cambodja samt er lokalguide i Danmark for udlændinge. Gennemfører regelmæssigt nye solo Asienrejser til Kina og landene syd for Kina for at holde fingeren på pulsen samt udvide og uddybe foredragskataloget.
2019: Blev optaget i Eventyrernes Klub.
2019-2020: Konsulent for Danske Diakonhjem.
2016-2018: General Manager for dansk-inspirerede Shanghai Yiheyuan Eldercare Center med 800 senge og 300 medarbejdere.
2017: Inkluderet i “List of Danish and Chinese Scholars and Professionals”. Copenhagen Business Confucius Institute. Listen udpeger og profilerer 301 danskere og kinesere, der har været involveret i dansk-kinesiske forhold gennem de seneste 200 år.
2016: Underviser i kinesisk sprog, samfund og kultur ved Niels Brock Handelsgymnasium.
2014: Deltog i erhvervsdelegationen, der fulgte Dronning Margrethe og Prins Henrik under statsbesøget til Kina i april 2014.
2009-2012: Manager og juridisk repræsentant i den kinesiske by Chengdu for Terra Trade Co. Ltd., der opkøbte og eksporterede yak- og cashmereuld til Italien. Samtidig direktør i Hongkong for holdingselskabet Great Plateau Ventures Ltd.
2010: Organiserede på vegne af Trace Foundation direkte nødhjælp i forbindelse med Yushu-jordskælvet i den kinesiske Qinghai provins 14. april 2010.
2008: Var i det vestlige Chengdu, blot 60 km fra epicenteret under richterskala 8 Wenchuan-jordskælvet den 12. maj 2008, der anslåes at have kostet mindst 90.000 menneskeliv.
2006-2015: Kina-repræsentant i ni år i den kinesiske by Chengdu for den amerikanske organisation Trace Foundation, der støttede uddannelses- og sundhedsprojekter for tibetanere i det vestlige Kina gennem projekter, fondsstøttemidler og legater. Leder for 35 medarbejdere fordelt over 3 provinser.
2002-2006: Community Development Specialist i fire år i det nordøstlige Thailand ved et stort EU finansieret regnskovsprojekt i Phu Khieo Wildlife Sanctuary, der inddrog lokalbefolkningen i bæredygtig ledelse af et beskyttet naturområde, der bl.a. var habitat for den indokinesiske tiger, sarustraner, elefanter, kravebjørne og gibbonaber. Phu Khieo Wildlife Sanctuary blev oprettet som reaktion på at Thailands sidste fire Sumatra næsehorn blev dræbt af krybskytter i området. Udstationeret af det britiske konsulentfirma Scott Wilson Kirkpatrick.
2000-2002: Konsulent ved Carl Bro Management med deltagelse i evalueringer af civilsamfundsprojekter i Eksjugoslavien og sundhedsprojekter i Tanzania og Uganda.
1996-1999: Udsendt af Danida som Junior Professional Officer til FN’s Udviklingsprogram (UNDP) Asien-kontor i New York og UNDP’s Sydøstasien kontor i Bangkok med missioner til Vietnam, Laos, Cambodja, Myanmar og Malaysia.
1996: Underviser ved Aarhus Universitet. Underviste i antropologi i en kinesisk kontekst.
1993-1996: Magisterkonferens (mag.art.) i etnografi og socialantropologi med speciale i Kina fra Aarhus Universitet. Gushan landsby, 1949-1995: Lokal tradition og statslig intervention (208 sider).
1992-1993: Etårigt etnografisk feltarbejde på kinesisk blandt Dongfolket i det sydvestlige Kina. Opfølgende besøg i 1995, 1996, 1999, 2009 og 2015. Forskningstilladelse fra Guangxi Academy of Social Sciences. Støttet af Kronprins Frederiks Legat, Nordic Institute of Asian Studies (NIAS), Henry Shaw’s Foundation samt Aarhus Universitet.
1990-1992: Exam.art. fra Østasien Områdestudium (kinesisk) ved Aarhus Universitet.
1988-1989: Kinesisk sprogstudium et år ved Tongji Universitetet i Shanghai med støtte fra det kinesiske kulturministerium.
1986-1988: Grunduddannelse i etnografi og socialantropologi, Aarhus Universitet.
1982-1986: Sammenlagt to års rejse til de fleste lande i Asien, der inkluderede en cykelrejse langs den indiske vestkyst og vandring fra Ladakh til Himachal Pradesh i Indien. Af de to år var seks måneder rejser til hovedparten af Kinas provinser inklusive Tibet, Xinjiang og Qinghai.
1981-1982: Aftjening af værnepligt ved Civilforsvaret (nu Beredskabsstyrelsen) i Hillerød.
1981: På tommelfinger til Marokko.
1978-1981: Samfundsmatematisk student fra Aalborghus Statsgymnasium.
1972-1978: Spejder og Skovmand i Hardeknud Trop, Aalborg.

Foredrag – klik her

Seneste kommentarer